Jessica Moore, tidligere landsholdsspiller for Team USA og College Softball træner har tilbudt sin kompetence til Dansk Softballs elite.
Jessica, som netop er flyttet til Danmark i foråret, er bosat i Århus. Hun har være i dialog med bestyrelsen og har tilbudt sin assistance til forbundets eliteprogram, hvor hun vil bidrage med sin styrke og erfaring.
Jessica bliver fast tilknyttet vores Senior Herrelandshold, hvor hun i samarbejde med Valdemar Terkelsen vil stå i spidsen for holdets forberedelser til deres næste store mål, med vægt på VM ´22 i New Zealand og EM ´23 i Danmark.
Derudover får Jessica ansvaret for at opbygge vores U23 herrehold, med henblik på deltagelse ved EM ´22.
Jessica vil samtidig bidrage til arbejdet med at skabe en fælles softball filosofi for hele vores landsholdsprogram.
Udover disse roller, vil Jessica få en central rolle omkring opbygning af ny træneruddannelse.
Vi byder Jessica varmt velkommen og glæder os til samarbejdet!
Læs mere om Jessicas sportspræstationer i hendes udvalgte CV her: Jessica Moore