På den nyligt afholdte congres i Botswana er ændringer til regelbogen gældende fra 2018 vedtaget. Læs 2018 2021 Rule Changes final 10 31 17

De 2 væsentligste ændringer er ny pitching regel samt justering af strikzonen gældende for fastpitch softball. Pitching reglen er et dansk forslag!

Ny pitching regel

Før pitchet påbegyndes:

Kun pivot foden (højre fod for en højrehåndet pitcher) behøver at være i kontakt med pitcherpladen.

Ikke-pivot foden (den venstre for højrehåndede pitchere) skal være stationær under forberedelsen og pausen (samlede hænder). Ikke-pivot foden må kun bevæge sig fremad idet pitchet startes. Det er ikke tilladt, at tage et skridt bagud med ikke-pivot foden under eller efter pausen.

Hvis en pitcher foretrækker at starte med fødderne samlede, så vil fødderne bevæge sig som de gjorde under den gamle regel.
Under den nye regel kan ikke-pivot foden være lige så langt bagud man vil, bare udgangsstillingen er sådan.

Ny strike zone

Strikezonen går nu officielt fra batterens brystben og til bunden af knæskallen.

I forhold til den nuværende: fra batterens armhule til toppen af knæskallen.

Derudover en del mindre ændringer, som kan læses i vedhæftede bilag.

Hvis der skulle være spørgsmål til de nye regler, kan undertegnede kontaktes på mail. uic@softball.dk

Jens Jakobsen
UIC