Første baseball ungdomslandshold vinder Nordic Cup

Det første danske baseball ungdomslandshold nogensinde, deltog d. 21. og 22. september i U15 Baseball Nordic Cup og kom hjem med guldmedaljen.

Eventet var arrangeret af det svenske forbund hvor Sverige, Norge, Finland og Danmark spillede mod hinanden i en round-robin-format.

Danmark dominerede i alle kampene og på den måde sikrede de sig en meget klar første plads i turneringen. Holdet blev trænet af: Jay Cannon, Omar Gamarra og Carlos Pérez.

Resultaterne ses her:

  • Danmark 9 – Sverige 2
  • Finland 14 – Norge 2
  • Danmark 17 – Norge 7
  • Finland 6 – Sverige 4
  • Finland 2 – Danmark 12
  • Sverige 15 – Norge 5

Derudover blev holdet interviewet i TV2s Go’ morgen Danmark i lørdags, hvor både trænere og spillere kunne fortælle om deres oplevelser og hvilke mål de har sat sig til fremtiden.

Til dem der har abonnement kan man se afsnittet igen her: Go’ morgen Danmark – Nyt hold blev nordiske mestre

Flyvende fynsk start med Baseball5 turnering i Nyborg

Til turneringen var der seks hold tilmeldt med blandede køn, fire hold fra Fyn som repræsenterede alle de fynske klubber i softball såvel som baseball. Derudover var der Århus Baseball og Softballklub og et blandet hold fra GSK Flamingos og nogle kendinge fra de fynske klubber. Dagens dommer i skysovs var Jonas, som styrede spillet med et stort overblik og samarbejde med de fremmødte, reglerne blev tilpasset lidt de forhold der var og blandt andet udskiftninger blev kørt mere flydende end de originale regler, hvilket gav meget spil til alle i alle kampe.

I løbet af dagen var der små konkurrencer, som alle individuelt eller med en ven kunne deltage i, særligt var spikeball/roundnet meget populært og der blev fundet vindere af alle konkurrencer og præmier til vinderne i slutningen af dagen.

Bronzekampen, mellem Odense Wolves og Østfyns Oysters, var tæt og dagens nok eneste kollision blev video-dokumenteret og kan ses på et af de interview, som vi vil udgive de her dage på de sociale medier.

Finalen blev en tæt kamp mellem Århus og Killer Bees, hvor flere spillere bød sig til som dommere og hjalp Jonas som officials. Århus vandt med 6 point, over Killer Bees som fik 4 point. De fik begge præmier for den flotte placering.

Der var mange positive tilbagemeldinger og det var en rigtig god start for Baseball5 med den store opbakning til turneringen i Nyborg, som også bragte softball og baseball tættere på hinanden, og med forsikringer om at det skulle vi gøre igen og udnytte de muligheder det giver, at kunne stille flere hold meget nemt når der kun skal stilles fem personer.

Der vil blive arbejdet på at lave nogle kampe/turneringer udendørs, som opvarmning til DM, som også er udendørs, forhåbentligt i nogle parker, hvor vi kan vise vores sport frem til lidt flere end på vores baner. Klubberne er også meget velkomne til at arrangerer kampe selv og skrive til Hesy@softball.dk

Baseball5 sættes i gang

Vores nye ven af softballfamilien, Baseball5, er kommet ud og leve i klubberne efter turneringsmødet, hvor de klubber der deltog og fik nogle bolde til Baseball5 med hjem.

Vi glæder os til at se jeres nye færdigheder, når vi inviterer til to storartede events

  • D. 21. januar i Tennishallen i Nyborg idrætscenter kl. 10-14 og
  • D. 25. februar i Hedergårdshallen i Ballerup, så få det allerede nu i kalenderen!

Vi vil lægge op til den helt store fejring af det første år med Baseball5, med en turnering selvfølgelig jajo, men også en masse konkurrencer og quizzer til tiden mellem kampene, hvor man kan vinde præmier. Der vil være mulighed for, at købe mad og drikke og hygge på tværs af klubber og hold, som vi jo er gode til i softball allerede.

Vi vil have den officielle turnering for seniorer (altså skal man være fyldt 15 år), og i Nyborg vil vi have plads til en ekstra bane, hvor der vil være frit spil og leg for alle under 15 år også. Så kom endelig og tag familien med eller en du gerne vil introducere til softball inden sæsonen starter for alvor.

Til turneringen vil man desuden kunne kvalificere sig til det allerførste DM i Baseball5, som afholdes ved DM-ugen i Herning, hvor der bliver samlet en masse sportsgrene, som i samme uge holder DM. Det bliver en fed oplevelse, hvor vi gerne ser nogle stærke softballspillere på banen, som fyrtårn for softball.

Tilmelding kan ske som hold eller enkelte personer og så skal vi nok samle hold for alle. Man er 5-8 på et hold og fem på banen ad gangen, det er for alle køn og man skal derfor have disse repræsenteret på sit hold. Der kan eksempelvis være tre af ét køn og to af et andet. Hvis man kun er, for eksempel, herre på et hold og ikke kan finde nogle selv med et andet køn, så skriver man til Helle (hesy@softball.dk) og så finder jeg nogle mulige spillere der kan hjælpe, af de tilmeldte.

Tilmelding senest d. 7. januar, så der er lidt tid til at sætte hold sammen og lave program. U15 spillere møder bare op og spiller ægte streetbold, uden dikkedare med tilmelding.

Brug gerne disse hashtags i klubben eller privat og tag os i jeres opslag og stories:
#baseball5, #baseball5dk #playeverywhere, @danmarksoftball

Vi ses


Styr på reglerne til Baseball5:
Læs: https://en.wikipedia.org/wiki/Baseball5

Nye uddannede softball-trænere

I weekenden afsluttede vi Træner 1-Uddannelsen i Idrættens Hus i Brøndby

I løbet af 2023 har vores nye trænere fået undervisning henover flere weekender hvor der blev lyttet og spurgt ind i teorilokalet. De blev også udfordret nede i hallen til at tænke anderledes hvor den praktiske del tog fokus om de vigtigste teknikker og metoder man skal arbejde med i vores træninger.

Den dygtige og erfarne Jessica Moore var vores hovedinstruktør under hele forløbet.

Deltagerne på kurset var fra klubberne: Killer Bees, Egedal Stars, Odense Giants, Østfyn Jokers, Lyngby Jokers & Amager Vikings

Vi håber af flere trænere bliver uddannet i løbet af 2024. Hold øje med vores kommunikationskanaler hvor vi snart kommer til at melde datoerne ud.