Her finder du Softball Nyhedsbrevet Maj 2018 . Der er nyt fra formanden og information om sommerens Slowpitch Pro Reunion stævner, ny inspirationsside til sportsforældre, datoer for klubstævner for de yngste, og mulighed for at Softball Træner 1 uddannelsen bliver udbudt i vintersæsonen 18/19 mm.
Author: Udviklingskonsulent
Så er der endnu en chance for at tage 1-2-træner kurset denne sæson.
1-2-træner kurset bliver udbudt igen d. 3. juni 2018. Det afholdes hos Lyngby Jokers Softball Bane. Nærmere info følger om præcis starttidspunkt.
På kurset bliver man klædt på til at træde ind i en træner/hjælpetrænerrolle både før, under og efter træning. Kurset varer 8 timer og er delt op i to moduler:
- Modul 1. En generel del, som gør trænerne i stand til at forholde sig til den nye rolle som træner og giver dem input til de overvejelser de kan gøre sig, når målet er at skabe en god træning.
- Modul 2. En softball del, som giver træneren inspiration til konkrete softball øvelser og lege samt forslag til, hvordan de kan sammensætte træningen.
Vil din klub afholde en pige camp/arrangement? I kan gå sammen flere klubber om en camp. Så kan I få støtte fra DIF! Puljen er kun for klubber, men kontakt endelig udviklingskonsulent Tina for sparring og hjælp til ansøgningen. Ansøgningsfristen er d. 20. maj. Se artikel fra DIF:
DIF sætter i den kommende tid fokus på at fastholde teenagepigerne i idræts- og foreningslivet ved blandt andet at lancere en ny pulje, hvorfra foreninger kan søge om økonomisk hjælp til at afholde camps for piger.
Har du en idé til, hvordan din klub kan blive bedre til lokal rekruttering, så har I muligheden for at få støtte til at føre den ud i livet. Forbundets indsats for medlemsvækst blandt børn i alderen 0-12 år og voksne over 30 år (spor 1) indeholder et pilotprojekt omkring ”spydspidsklubber”. Her kan klubber indgå et tæt samarbejde med forbundet om at være spydspidsklub på et bestemt område, som klubben særligt brænder for, og som vil forbedre deres lokale rekruttering. Det kan f.eks. handle om lokal PR, synlighed, afprøvning af nye events, afprøvning af nye typer tilbud eller nye samarbejdspartnere i lokalområdet.
Der kommer der nye regler om registrering og opbevaring af persondata, som træder i kraft d. 25. maj 2018.
De nye regler stiller nye krav til virksomheder såvel som forbund og idrætsforeningers behandling og opbevaring af persondata. Som klubbestyrelse er det vigtig at læse vejledningen og gennemgå hvilke persondata klubben opbevarer og hvordan. Vejledningen og bilagene giver en god introduktion til emnet og eksempler.
Download bilagene her:
- Foreningsvejledningen
- Bilag 1 – Privatlivspolitik for idrtsforeninger
- Bilag 2 – Skabelon til brug for opfyldelse af fortegnelsespligten
- Bilag 3 – Eksempel pa databehandleraftale
DGI tilbyder et gratis webinar/kursus d. 2. maj fra kl. 17-18. Pt. er der kun 26 ledige ud af 200 pladser tilbage. Alle kan deltage selvom klubben ikke er medlem af DGI. Så skynd dig at tilmeld dig dette, hvis det har interesse. https://www.dgi.dk/foreningsledelse/arrangementer/201810853406