Nyt fra Damelandsholdet

Nyt fra Damelandsholdet.

Efter en sæson præget af Covid-19 udfordringer og et aflyst EM, er der atter gang i aktiviteterne frem mod 2021. Efter EM i 2019 har head coach Ryan Volk på afstand i samarbejde med ass. coach Kim Lunderød Hansen afholdt træninger i løbet af 2020.

Kim overtager stafetten fra Ryan og vil frem mod EM 2021 i Italien fungere som head coach for damelandsholdet.

Henover efteråret har der været afholdt åbne træninger for alle damespillere i DK. Omkring 40 damespillere fra hele Danmark har vist interesse og deltaget på forskellig vis i de åbne træninger. Snart udvælges bruttotruppen som vil bestå af omkring 22 spillere hvoraf det endelige landshold på 17 spillere udtages i uge 15.

Planlagte aktiviteter for 2021 inkluderer en øget træningsaktivitet frem mod EM, træningskampe mod Hamborg, challenge mod Sverige i DK og deltagelse i Nordic Cup. Slutteligt deltager holdet til EM 2021 i Italien primo juli.

Den nye trænerstab består af følgende:

Head Coach: Kim Lunderød Hansen

Ass. Coach: Jonas Balck Kristensen

Ass. Coach: Mads Simonsen

Physical Trainer and Nutrition: Johanny Reyes

Team Manager: Line Dideriksen

Strategien for den nye trænerstab kan opsummeres under følgende punkter:

  1. At få en større gruppe af damespillere til at smage til landsholdet ved at alle har mulighed for at deltage i de åbne træninger i offseason sammen med den udvidede bruttotrup. Her får spillerne mulighed for at se og mærke, hvilke krav der stilles for at spille på landsholdet.  
  2. At få spillet en masse træningskampe mod andre landshold og gode klubhold i Europa inden afrejse mod EM i Italien. Således vil landsholdstruppen spille et sted mellem 25-30 kampe, hvilket gerne skulle resultere i, at holdet er spillet godt sammen og alle har kendskab til hinandens styrker og svagheder, både på og udenfor banen.

Spørgsmål kan rettes til head coach Kim Lunderød Hansen på denmarkpitcher@hotmail.com

Fastholdelse af ungdomsspillere over 16 år

Juniorudvalget inviterer Klubber og ungdomstrænere til online møde onsdag den 16. december 2020 klokken 17.00 – 18.30.

Tilmelding via dette link: https://www.fritilmeld.dk/softball2021foru19

Udvalget har i løbet af efteråret arbejdet med ”fastholdelse af ungdomsspillere over 16 år”. Hvilke tilbud er de unge interesseret i og hvad er vigtigt for dem? De unge har afholdt et online møde og udvekslet deres idéer. Resultatet af det møde finder du her: U19 softball Ungemøde.


Nu er vi interesseret i at høre hvad klubberne har af planer for målgruppen i den kommende sæson?

Målet er at lave det bedste tilbud for vores ungdomsspillere, så der bliver taget hensyn til alle spillere – dem der ønsker både at spille på U19 og et senior hold – og dem der kun ønsker at spille med egen aldersgruppe.

Vel mødt – Juniorudvalget

DM U15: Nyt program – opdateret

Hermed program for lørdagens DM for U15 i Gladsaxe og Hørsholm.
Programmet udsendes også direkte til de deltagende klubber.

Praktisk information:
Odense Giants har meldt fra til DM stævnet, så derfor er der 2 puljer med 3 hold i hver.
U15 DM spilles selvfølgelig lørdag d. 3. oktober, som tidligere udmeldt.
Både i Gladsaxe og i Hørsholm vil der være ”ordnede tilskuerforhold med afstand, med overvejende siddende tilskuere”. Dermed kan der være op til 500 personer til arrangementerne på begge spillesteder.  Der vil derfor ikke være begrænsninger på antallet af fans de enkelte hold medbringer.  Selv om der vil være siddepladser nok, kan det alligevel godt anbefales, at fans tager egen klapstol med.

Se i øvrigt opslag fra senior DM her på siden.

Begge steder vil der være mulighed for at købe lidt at spise og drikke i løbet af dagen.

Landsholdstræning U18 piger

Har du lyst til at deltage i landsholdstræning, så kom med den 11. oktober kl. 11-14. Her starter vi vintertræning på Vandals bane (Ballerup).
Til sommer skal vi udtage et U18 pige landsholds, som skal til EM!

Jesper Panduro er træner og der er god mulighed for at forbedre pitching og batting skills, få styr på konditionen og samtidig have det sjovt med andre U18 softballpiger.
Vil vil have træningsdag/weekenden ca. en gang om måneden hen over vinteren.

Vil du vide mere eller deltage, så kontakt Lisa Guldager på telefon: 40811108 eller på messenger.