Referat U19 møde

Der har været afholdt evalueringsmøde for U19.

Der var enighed om, at gode intentioner til trods, er det ikke lykkedes at få den løbende U19 turnering til at køre.
 

Til gengæld var det tydeligt ved DM stævnet at de unge gerne vil hinanden og laver hold på tværs, der hvor der ikke er nok til et helt eget hold.
 

Forslaget fra gruppen tilstede på mødet er:

  • U19 fastholdes men med tre stævner i løbet af sæsonen
  • De klubber, der har eget hold stiller med det, hvis de vil. For resten laves hold på tværs.
  • Der etableres en U19 gruppen på DSOF’s holdsport, hvor de unge skal tilmelde sig og det er også her, stævnerne annonceres og man kan melde sig til.
    Vi forestiller os, at udviklingskonsulenten kan være primusmotor på at få det op at stå.
  • Der forsøges med et indendørsstævne, hvor der spilles “Indoor” med fælles hygge.
  • Juniorudvalget søger bestyrelsen om penge fra udviklingspuljen, så der ikke betales tilmeldingsgebyr og rejseudgifter.

 

 

Følgende klubber deltog: Ballerup, Vikings, GSK og Killer Bees

Tak for denne gang

Kære klubber, formænd, medlemmer, frivillige, instruktører, spillere og ildsjæle!

Jeg stopper som udviklingskonsulent i Dansk Softball Forbund, da jeg har fået et nyt job.
Tak til jer alle for samarbejdet!

 

Det har været nogle specielle år med corona-reskriktioner og dertil hørende udfordringer, men jeg nåede at lære og forstå jeres sport, klubber og udfordringer.

DSoF startede her i januar en ny strategiperiode med fokus på at blive klogere på jer (klubberne), samt at finde løsninger på hvordan vi bedst muligt kan hjælpe, der hvor I står. Dertil er der igen fornyet fokus på hvordan vi kan skabe de bedste læringsrammer og på sigt softballspillere.

Især det med at blive klogere på jer bliver en spændende proces og her håber jeg at I (klubbestyrelserne) vil gå ind til de klubanalyseforløb, som er fundamentet for hele den strategi, med samme energi og gå-på-mod som I har til 1. inning. Det første forløb er blevet prøvet af og tilbagemeldingerne har udelukkende været positive.

 

Til sidst vil jeg blot minde jer om at altid værdsætte de frivillige, der lægger mange timer i softball gennem bestyrelsesarbejde, klubben, dogout’en og træningsbanen. Selvom softball er en sport i medlemsvækst (tæt på højeste målte medlemstal nogensinde), så hænger frivillige ikke på træerne!
Så pas rigtig godt på dem og giv dem et smil på læben, så ofte I kan!

 

Held og lykke fremover!

 

Med venlig hilsen

 

Daniel

Sæsonevaluering 2022

Sæsonen er slut og mens vi stadig kan huske den, inviterer DSoF til sæsonevaluering, så vi kan få vendt og drejet det der gik godt eller skidt, samt diskutere hvad der evt. skal ske til sæsonen 2023.

I år afvikler vi evalueringen online og over flere dage så trænere, spillere og andre softballinteresserede med flere “kasketter på” har mulighed for at deltage flere steder. 

Vi opfordrer til at klubberne får både trænere og holdledere til at deltage – det er godt med forskellige vinkler på turneringen.

Med dine tilmeldinger følger et link til et virtuelt møde – de vil alle blive afholdt om aftenen i tidsrummet 18-22, men tiderne opdateres her snarest.

Gå til tilmelding her.
Danske mestre 2022

Efter september måneds slutspil har vi nu fået afsluttet 2022 sæsonen. Der skal lyde et stort tillykke til alle spillere og stort tak til dommerne, samt klubberne som lagde baner og mandetimer i afholdelse af slutspillet.

De danske mestre anno 2022:

U12
Ballerup Vandals
U15
ViVa (Vikings/Vandals)
U19
GSK Gators
H2
GSK Gators
Damer
Odense Giants
Herrer
Hørsholm Hurricanes
Slowpitch
Østfyn Oysters