Flere medlemmer i Dansk Softball Forbund

Til trods for de generelle udfordringer for foreningsidrætten kan Dansk Softball Forbund notere sig en medlemsvækst på 16,88% eller 131 nye medlemmer. 

Softball har igennem flere år udvist god vækst generelt, og i tråd med den indgåede strategiaftale med DIF, er der i år speciel god vækst på børne- og ungdomsområdet.

Vi følger op med flere analyser af tallene de kommende dage.

Repræsentantskabsmøde den 20. marts 2021

Kære Klubber, udvalg og frivillige

Som tidligere varskoet, fremsendes den endelige indkaldelse til årets repræsentantskabsmøde i Dansk Softball Forbund samt tilhørende materiale.

DATO : lørdag 20. marts 2021 kl. 10 – 14

Bestyrelsen har valgt at prioritere afholdelse af repræsentantskabsmødet efter at have spurgt klubberne i den tidligere udsendt e-mail.

Vi gør opmærksom på, at mødet afholdes virtuelt og der sendes et link til de tilmeldte.

I lighed med tidligere år udsendes materialet kun elektronisk.

Husk tilmelding til info@softball.dk senest den 15. marts.  

På Bestyrelsens vegne

Henriette Gilhøj

Formand Dansk Softball Forbund

DSoF samlet mappe