Det danske hold til VM i Saskatoon, Canada i juni/juli måned er nu endeligt udtaget.

Holdet har været igennem indendørs træninger hen over vinteren og et par samlinger i løbet af foråret. Nu venter ikke mindre end 20 opvarmningskampe før det endeligt går løs i Canada.

I pinsen rejser holdet til den traditionelle turnering i Zeist, Holland, og den 5., 6. og 7. juni spilles Fastpitch Challenge, en serie på 7 kampe mod Tjekkiet i Stenløse, Hørsholm og Gladsaxe. Holdet rejser til Canada d. 20. juni, og i ugen op til VM spilles yderligere 6 træningskampe mod lokale hold. Selve VM, hvor Danmark skal møde Dominikanske Rep., Japan, Australien, Mexico, Venezuela, USA og ikke mindst rivalerne fra Holland, starter fredag d. 26. juni. Det danske hold ser fint ud: der er mange spillere med solid international rutine, en god blanding af unge og gamle og ikke mindst en rigtig god kemi spillerne i mellem. Målet er i første omgang mindst en 4. plads i puljen, som dermed udløser en slutspilsplads (top 8). Er man først i slutspillets knockout kampe kan alt jo ske!

Spillere: Kim Hansen (Bulls), Anders Jørgensen (Bulls), Daniel Julenon (Bulls), Martin Simonsen (Bulls), Mads Simonsen (Bulls), Frederik Terkelsen (Hurricanes), Valdemar Terkelsen (Hurricanes), Jesper Sillemann (Hurricanes), Anders B Svane (Hurricanes), Alexander Brewerton (Hurricanes), Jacob Mortensen (GSK), Mikkel P Andersen (GSK), Jan Weichardt (Vikings) og Franklin Fernandez (Giants).

Trænere: Jens Terkelsen og Frode Lindtner.

Følg med her: http://www.hsvphoenix.nl/pg-25108-7-48275/pagina/zst_2011_home.html https://www.facebook.com/events/1570011213256439/ http://www.2015isfmensworldsoftball.ca/english/