Kære klubber, formænd, medlemmer, frivillige, instruktører, spillere og ildsjæle!
Jeg stopper som udviklingskonsulent i Dansk Softball Forbund, da jeg har fået et nyt job.
Tak til jer alle for samarbejdet!
Det har været nogle specielle år med corona-reskriktioner og dertil hørende udfordringer, men jeg nåede at lære og forstå jeres sport, klubber og udfordringer.
DSoF startede her i januar en ny strategiperiode med fokus på at blive klogere på jer (klubberne), samt at finde løsninger på hvordan vi bedst muligt kan hjælpe, der hvor I står. Dertil er der igen fornyet fokus på hvordan vi kan skabe de bedste læringsrammer og på sigt softballspillere.
Især det med at blive klogere på jer bliver en spændende proces og her håber jeg at I (klubbestyrelserne) vil gå ind til de klubanalyseforløb, som er fundamentet for hele den strategi, med samme energi og gå-på-mod som I har til 1. inning. Det første forløb er blevet prøvet af og tilbagemeldingerne har udelukkende været positive.
Til sidst vil jeg blot minde jer om at altid værdsætte de frivillige, der lægger mange timer i softball gennem bestyrelsesarbejde, klubben, dogout’en og træningsbanen. Selvom softball er en sport i medlemsvækst (tæt på højeste målte medlemstal nogensinde), så hænger frivillige ikke på træerne!
Så pas rigtig godt på dem og giv dem et smil på læben, så ofte I kan!
Held og lykke fremover!
Med venlig hilsen
Daniel