Dansk Softball Forbund søger udviklingskonsulent

Har du erfaring med projektledelse og opbygning af netværk og trives du i et miljø med engagerede frivillige? Så er du måske vores nye udviklingskonsulent.
Vi søger en positiv og proaktiv udviklingskonsulent, som brænder for at arbejde med vores klubber på en udadvendt og imødekommende facon, så vi kan opnå vores mål om større og stærkere klubber og styrkelse af vores træningsmiljøer.

Om jobbet:
Dansk Softball Forbund er midt i en spændende udvikling, hvor du med din rolle og faglighed er en vigtig medspiller.
Vi er i fuld gang med at implementere vores 4-årige strategiaftale, hvor fokusområderne er:

  1. Den større og stærkere klub
  2. Styrkelse af trænermiljøer og talenter, herunder aldersrelateret træning (ATK)

Dine fornemmeste opgaver som udviklingskonsulent er:

  1. At drive aktiviteter og indsatser inden for disse fokusområder og hjælpe os med at nå vores mål.
  2. At være synlig og opsøgende i forhold til vores klubber og deres behov. Herved forstår vi at etablere et tæt forhold og netværk med vores klubber, så du kan hjælpe og bistå klubberne, samt identificere og rekruttere bidragsydere til tværklublige arbejdsopgaver.
  3. At være aktiv bidragsyder og tovholder for diverse arbejdsgrupper.
  4. At støtte og udføre løbende opgaver for bestyrelsen med henblik på målopnåelse.

Om dig:

  1. Du har erfaring med projektledelse
  2. Du har erfaring med implementering af strategi
  3. Du brænder for at føre forbundets beslutninger ud i livet
  4. Du er energisk, selvstændig og struktureret.
  5. Du har flair for at tale med alle og er god til at skabe kontakt

Det er et krav, at du har kørekort og egen bil og ønsker at benytte denne i dit arbejde, da der vil være nogen kørsel forbundet med jobbet.
Jobbet indebærer aftenarbejde, som du planlægger i samarbejde med bestyrelse, udvalg og klubber. Weekendarbejde kan også forekomme.

Vi tilbyder:

  1. Et selvstændigt og udviklende job på 37 timer/uge med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  2. En fleksibel arbejdsplads, hvor du indgår i et dynamisk konsulentteam med andre udviklingskonsulenter i et stærkt fagligt miljø i Idrættens Kompetence Center
  3. Arbejdssted er Idrættens Hus i Brøndby. Epicenteret for dansk idræt, hvor DIF, Team Danmark og specialforbundene hører til
  4. Arbejdstiden er fleksibel med nogen mulighed for hjemmearbejde.

 

Løn efter kvalifikationer og tiltrædelse efter aftale eller senest 1. januar 2023.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til formand Henriette Gilhøj på telefon 2092 7309 eller sekretariatschef Helge Mogensen på telefon 2027 3533.
Ansøgning og CV sendes til Faglig leder Ane Roldsgaard kun på mail aro@dif.dk. Ansøgningsfristen er d. 30/10-22. Vi planlægger at holde samtaler medio november
Der vil indgå test i rekrutteringsforløbet.

Om Dansk Softball Forbund:
Dansk Softball Forbund er et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund med ca. 1000 medlemmer, fordelt på 17 klubber i hele landet. Forbundet arbejder for at udbrede kendskabet til softball. Forbundet ledes af en valgt bestyrelse.