DM 2023 – Endelig turneringsplan

Den endelige DM 2023 turneringsplan for Damer, Herrer 1, Herre 2, Slowpitch, U19, U15 og U12 er nu klar. De kan ses here.

Der er i løbet af høringsperioden indkommet forslag til rettelser fra flere klubber, og alle de indkomne forslag og kommentarer er taget i betragtning og overvejet ifm. udarbejdelsen af de endelige turneringsplaner.

Der er sket ændringer i flere rækker, så alle klubber skal naturligvis genlæse turneringsplanerne, så man bliver opmærksom på de ændringer, der måtte vedrøre ens egne hold.

Udsendelsen af den endelige DM turneringsplan betyder, at fremtidige ønsker om yderligere kampflytninger m.m., skal foregå, jvf. reglerne om kampflytninger i Turneringsreglementet (§14). Dog er man stadig velkommen til at reagere, såfremt der opdages ”tekniske fejl”.

Bemærk, at vi stadig har brug for værter til DM slutspillet, fristen for ansøgning er den 26. marts 2023. Ansøgningsskema udfyldes og sendes til info@softball.dk.

Alle ønskes en rigtig god og spændende sæson!

Ovenstående information er udsendt direkte til klubberne på mail den 4. marts 2023.