EM i softball kommer til Danmark

Fra den 24.-29. juli er der mulighed for at opleve softball i verdensklasse, når EM i herresoftball for første gang i 15 år afholdes på dansk jord. Hørsholm Softball Klub er vært for det internationale arrangement, hvor 12 nationer kæmper om det eftertragtede trofæ og titlen som Europamestre 2023.

Der bliver i løbet af ugen spillet 44 kampe, fordelt på to baner i Hurricane Park. Udover et fuldt spilleprogram vil der blive opstillet en FUN ZONE for børn og voksne, hvor man kan komme forbi og prøve kræfter med sporten. Derudover vil der være boder med mad og drikke, softball udstyr, loungeområder mm.

Vores vision er at skabe et EM, som både spillere, tilskuere og alle involverede vil kunne huske mange år fremover og som samtidig sætter fokus på vores elskede sport. Et EM som viser vores sport fra den bedste side, som ikke kun tiltrækker ’Softball Danmark’, men også nye medlemmer landet over.

Har du spørgsmål eller vil du gerne være frivillig under turneringen, så kontakt arrangørerne på mech2023@softball.dk.

Eventet afholdes med støtte fra blandt andre Sport Event Denmark.

Find vej: Banerne er placeret bagerst i Hørsholm Idrætspark, Stadion allé 11, 2960 Rungsted Kyst – mod jernbanen, bag kunstgræsbanen.

Husk at følg med på instagram @danmarksoftball hvor vi løbende vil opdatere om eventet.