Nyt fra forbundet
Bestyrelsen har i den forgangne uge konstitueret et nyt midlertidigt medlem efter Anton Brown har måtte trække sig på gå grund af voksende arbejdsbyrde som nyuddannet mediciner. Bestyrelsen takker mange gange for Antons engagement i bestyrelsesarbejdet og hans arbejde med at drive eliten fremad.
Mikkel Thy træder ind for at fortsætte dette arbejde sammen med bestyrelsen indtil repræsentantskabsmødet, hvor han formelt kan vælges ind i bestyrelsen som ordinært medlem.
Mikkel arbejder til dagligt som IT chef i Marius Pedersen med lederansvar og som en del af ledelsen. Han har mere end 25 års erfaring med IT i både danske og udenlandske virksomheder og ser sig selv som en meget struktureret person med mod på at arbejde med udvikling, i både organisation, med mennesker samt naturligvis teknologi.
Mikkel startede med at spille cricket da han var ti år gammel og skiftede sidenhen til softball. Her har han også taget lederansvar og været formand i Østfyns Softball Klub de seneste 12 år. Mikkel spiller og træner også aktivt i klubben og vi glæder os meget til at fa endnu en ildsjæl i bestyrelsen, som har erfaring med alle hjørner af vores sport.
Mikkel tilføjer selv :”Jeg kan tilbyde al min erfaring og ekspertise indenfor det ovenstående og dertil en masse smil og godt humør 😊”.
Bestyrelsen glæder sig til at byde Mikkel velkommen på næste bestyrelsesmøde.
Nordic Camp er en tilbagevendende begivenhed i samarbejde mellem de nordiske lande, for at hæve niveauet i softball og øge kontakten imellem de på mange måder nærtliggende lande i Skandinavien. Campen blev ikke afholdt sidste år, men målet er en årlig tilbagevendende begivenhed.
Nordic Camp blev afholdt 20 min fra Stockholm Central Station i nogle fantastiske faciliteter, Bosön, med en stor indendørs kunstgræs bane, flere haller indendørs, træningsfaciliteter i top kvalitet og i forbindelse med hotel og resturent på matriklen.
Alt det ovenstående kunne havde været nok så godt, hvis træningen ikke levede op til forventningerne, men det gjorde den!
Både spillere og trænere kom nemlig hjem fra turen med en god portion udvikling i bagagen fra de dygtige instruktørere. Holdet bestod af de italienske søstre Elisa (catcher) og Greta (pitcher) Cecchetti, som spillede med ved OL i Tokyo, Martina Lackner-Keil fra Østrig landsholdstræner for Findland og spiller i tjekkiet samt landsholdspiller i Østrig, Jeff Kellie fra USA tidligere highschool og collage coach og Annakarin fra det svenske akademi. Alle instruktører bød ind til både spillere og trænere på kurset og der var specifikt sat tid af til små oplæg til trænere samt spørgetime for alle. I de små oplæg fik trænerne selv indflydelse på snakken og derfor kom man vidt omkring og fik god sparring om konkrete problemstillinger, som man stod med hver især. Efterfølgende kunne man så tage ud og deltage i eller observere træningen af spillerne.
Campen er ikke opdelt i en aldersgruppe og åben for alle damespillere, hvilket er meget attraktivt for de nordiske lande, hvor der ikke er en division kun for unge pigespillere og hvor vi har flest er i en alder af 19+. Det giver mulighed for, at udvikle sig i spillet for mange flere spillere og der var ikke stor spredning på niveauet som man desværre kan opleve det på EBSCA’s Camp i Holland. Der var deltagelse af finske og svenske landsholdsspillere, samt u18 spillere fra flere af landende også herunder Danmark. Der var yderligere to trænere med fra Danmark
Følgende er emner der blev taget op på campen i træning og diskussion:
- Pitching/catching videoanalyse
- Catching på et knæ, framing og kast
- Pitching styrke og hurtighed
- Pitching spin
- Kulturopbygning på et hold
- Internationale kampe og hvordan man kan spille her
- Batting
Nordic Camp er en stor anbefaling herfra og vi håber mange flere har lyst til at udvide deres softball evner og netværk i de kommende camps.
Herre fastpitch Softball landshold - holdet bag holdene
Vi har i Dansk Softball Forbund fire forskellige herre landshold.
Alle landsholdene bruger holdsport til Deres spiller “puljer”.
Det betyder, at hvis man har interesse for et eller flere landshold og er relevant, så bliver man oprettet på holdsport.
Man er ikke udtaget til landsholdet, fordi man er registreret på holdsport.
Man bliver udtaget i forbindelse med turneringer af “holdet bag holdet”.
Vi bruger holdsport 🙂
U16 landshold herre:
Coach: Jannik Pakula og Jens Terkelsen og Wiliam Melin
Næste holdsport aktivitet: Træning 3 timer den. 6 oktober 2024
Relevante årgange: 2010, 2011, 2012 og 2013 det skyldes at EM er i 2026
U18 landhold herre:
Coach: Henriette Gilhøj og Kenn Bau Brix, holdleder: Dothe Fyllgraf Rigtrup
Næste holdsportaktivitet: Træningsweekend 23.-24. November
Relevante årgange: 2008, 2009 og 2010 det skyldes at EM er i 2026
U23 landshold herre:
Coach: Leder efter kandidater (hvis man kender nogen kontakt Froggy)
Næste holdsport aktivitet: Information orientering 1 time den. 12 oktober
Relevante årgange: 2002, 2003, 2004, 2005, 2006 og 2007 det skyldes at EM er i 2025
Senior landshold herre:
Coach: Rashad Eldridge og Pavel Masek
Næste holdsport aktivitet: Informationsmøde og træning den. 12 oktober
Relevante årgang: herrespilller – EM i 2025
Du er altid velkommen til at stille spørgsmål til mig (Frode Lindtner, Froggy, frodelindtner@hotmail.com)
PS: Hvis man finder fejl eller mangler på softball.dk/elite og herunder kontakt gerne mig (Froggy).
Vi vil gerne have oplysningerne korrekt henover denne vintersæson.
PPS: Hvis man er tidligere landholdspiller for et herrehold, og man har noget landshold kamp uniform’s del liggende skal det returneres.
Røde Bælter, Uniformstop “den røde hjemmehold” & “den hvide Udehold”, eller hvide kampbukser med rød stribe.
Vi vil meget gerne lave lager optælling denne vintersæson.
DM arrangører 2024:
Slowpitch A, 22/6: Hørsholm BSK
Slowpitch B, 22/6: Egedal, Stars
U15, 7/9: Lunde, Killerbees
2. div.8/9: Amager Vikings
Senior, dag 1, 14/9: Egedal, Stars
U12, 15/9: Gladsaxe SK
U19. 15/9: Odense Giants
Senior, dag 2, 21/9 Hørsholm BSK
Senior, dag 3, 22/9 Hørsholm BSK
Senior, dag 4, 28/9 Hørsholm BSK
Senior, dag 5, 29/9 Hørsholm BSK
Senior, reserve, 5/10 Ledig
Junior slutspillene fastsættes af Juniorudvalget, mens senior slutspillende spilles som følger:
Damer:
Pga det sene EM for damer bortfalder den indledende runde, således at det kun er de 4 bedste hold fra grundspillet, som spiller slutspil.
Semifinaler: 1 mod 4 og 2 mod 3 – i begge series spilles “bedst af 3”.
Bronzekamp: taberne af de to semifinaler mødes i 1 kamp om bronzen.
I DM finalen mødes vinderne af de to semifinaler. Finalen spilles “bedst af 3”
Herrer:
Slutspillet afvikles som et “page” slutspil:
Først mødes vinderen af grundspillet og to’eren fra grundspillet (bedst af 3). Vinderen af denne serie er direkte i finalen.
Samtidigt mødes tre’eren og fireren fra grundspillet (bedst af tre). Taberen af denne serie er ude af slutspillet, mens vinderen af serien møder taberen af serien mellem nr. 1 og nr. 2. Disse hold spiller (bedst af 3) om den sidste plads i DM-finalen. Taberen af denne serie får bronze.