Vi prøver igen!
Så er det muligt at tilmelde sig denne sæsons 1-2-træner kursus, som finder sted: D. 1. august 2020. hos Hørsholm Hurricanes, i Hørsholm Idrætspark (Tilmeldingsfristen er d. 11. juli, kl. 23.59)
Du tilmelder dig ved at sende dit navn, email, T-shirt str., alder, og klub til info@softball.dk. Tilføje også gerne om du har en trænerrolle i din klub, om du er ungdomsspiller og om du har madallergi og/eller er vegetar.
Prisen pr. kursusdeltager er 200 kroner. Deltagelse er gratis for U19 spillere.
OBS: Var du tilmeldt det corona-aflyste kursus i marts, så skal du tilmelde dig på ny!!
På kurset bliver man klædt på til at træde ind i en træner/hjælpetrænerrolle både før, under og efter træning. Kurset varer 8 timer og er delt op i to moduler:
- Modul 1. En generel del, som gør trænerne i stand til at forholde sig til den nye rolle som træner og giver dem input til de overvejelser de kan gøre sig, når målet er at skabe en god træning.
- Modul 2. En softball del, som giver træneren inspiration til konkrete softball øvelser og lege samt forslag til, hvordan de kan sammensætte træningen.
Read more →