Familieidræt handler om velvære, at være aktive på tværs af generationer og sammen om gode idrætsoplevelser. Toms Guldpulje kan give økonomisk støtte til idrætsforeninger, der ønsker at skabe bedre rammer for familieidræt. Det kan både være gennem nye initiativer og eksisterende aktiviteter.

Fakta om Toms Guldpulje

  • Puljen er på 2 mio. kr. i år, som uddeles i bevillinger op til 20.000 kr.
  • Puljen er åben for ansøgning i perioden 1. april til 31. august 2019.
  • Puljen kan støtte initiativer og aktiviteter med fokus på familieidræt, der finder sted i perioden 9. september 2019 – 31. august 2020.
  • Puljen kan ansøges af alle idrætsforeninger under Danmarks Idrætsforbund (medlemmer af de 62 specialforbund).

Læs mere her: https://www.dif.dk/da/forening/vaerktoejer/tomsguldpulje#

Der er masser af inspiration at hente og det passer perfekt med Dansk Softballs indsats for flere børn og voksne!

Bat, Bowl ‘n’ Skate

Softball, Bowling og Rullesport samarbejder i 2019 om afholdelse af “Bat, Bowl ‘n’ Skate”, som er en fælles dag for børn 6-14 år med vores 3 fantastiske sportsgrene!

I 2019 bliver dagen afholdt i Københavnsområdet (d. 26. maj), Odense (d. 20. oktober) og Århus (d. 30. november).

Det bliver den fedeste dag for både helt nye og garvede spillere! Det er tænkt som en aktivitet, der skal gentages i fremtidige indendørssæsoner som juniortilbud, der kan bidrage til at fastholde vores juniorspillerne og rekruttere nye over vinteren. Juniorne kommer til at møde en masse nye kammerater, og det er en oplagt mulig for at tage venner og veninder med! Vi håber alle softball’er vil være med til at invitere børn i deres netværk til eventet 🙂

Download invitationen her til den første camp

Tilmelding foregår her: http://www.sporti.dk/bbs