Herrerne kvalificerer sig til VM2019 og vinder EM bronze

Det var noget af en rutsjetur for herrelandsholdet ved EM i Tjekkiet.
Humøret var højt og spillet godt i den indledende runde, men et nederlag til Storbritainnen (2-5) i mellemrunden betød, at der skulle spilles om en kvartfinale plads om om 3.-4. pladsen, hvor 3. pladsen var kvalifikationskravet til VM næste år. Modstanderen var den samme, Storbritiannien, men denne gang lykkedes det at vinde 7-2. I kvartfinalen var Holland dog stærkest. I finalen måtte et ellers stærkt hollandsk hold dog se sig besejret af Tjekkiet, der således vandt guld.

Næste gang landsholdet optræder på den internationale scene er ved Intercontinental Cup i Prag i august. Det bliver en særdeles interessant affære med deltagerne: Tjekkiet, New Zealand (Verdensmestre), Botswana, Japan, USA og Danmark.

Pigesoftball sommer campdag med damelandsholdet

Så piger – så er der en dag kun for jer! 🙂

Det danske damelandshold i softball afholder en campdag d. 5. august for alle piger mellem 9 og 15 år. Tag en veninde, søster eller kusine med til en super sjov dag med softball. Alle kan være uanset om man har prøvet softball før eller ej.

Se invitationen her: Pige Softball Sommer campdag med damelandsholdet. Tilmelding sendes til info@softball.dk senest d. 30. juli.

Det er gratis at deltage og det eneste du skal medbringe er sportstøj og masser af godt humør,

Vi glæder os til at se dig!