DM i Baseball5

Det første Baseball5 DM nogensinde løber af staben.

Der vil være præmier, pokaler og aktiviteter for tilskuere, så tag hele familien med.

De fire kvalificerede hold spiller efter placering mod hinanden og derefter en finale og placeringskamp.

De kvalificerede hold findes ved de løbende turneringer, er der ikke afholdt nok turneringer tilbydes de resterende pladser til 2. plads ved en tidligere turnering, kan disse ikke kvalificeres af den ene eller anden årsag, kvalificeres 3. pladsen ved samme turnering.

Lokation: TBA

Baseball5 går udendørs #playeverywhere​

De kommende events i Baseball5 bliver i offentlige parker i hhv. Odense ved Skovsøen og København i Nørrebroparken, hvor vi rigtigt kan få vist sporten frem. Vi lægger op til samarbejde med de lokale klubber i områderne og det er en oplagt mulighed for jer, at komme ud og vise flaget og promovere klubberne. 

Man kan melde hold til, som sidste gang og man er velkommen til at hive en ny ven ind til et spil og kvalificeringen til DM fortsætter. Husk man skal repræsentere flere køn på sit hold!

Mere information på facebookbegivenhederne: 1. Juni Nørrebroparken og 11. Maj Skovsøen Odense

DM i baseball5 bliver desværre ikke holdt i Herning alligevel, men vi holder fast i datoen 23. Juni og man er velkommen til at søge om værtskab til Hesy@softball.dk.

WBSC har desuden udgivet en ny lille video om Baseball5 og den kan ses her: play everywhere documentary

I år 2022 startede et nyt udvalg op i Dansk Softball Forbund for at få flere piger ind i sporten. Udvalget blev kaldt Pige Indsatsen. Projektet var bygget på et ønske fra flere ude i klubberne om at have nogle flere unge piger på juniorhold, samt få en mere stabil trup på dameholdene. Men der var også andre grunde, vi ved at der generelt er meget færre piger i foreningslivet end drenge og særligt de yngste er næsten ikke repræsenteret og historisk set meget svære at få ind i foreningslivet og ikke kun i softball. Der var derfor flere gode grunde til, at netop denne gruppe skulle der gøres en særlig indsats for at rekruttere, ikke fordi vi ikke vil have mange flere af alle drengene også, men fordi vi gerne ville udligne forskellen mellem kønnene og give pigerne der allerede er i sporten mulighed for, at spille kampe mod andre piger før de når seniorrækken.

 

 

Girls at Bat blev til i udvalget og i 2023 blev der afholdt to events i samarbejde med klubberne Ballerup og Gladsaxe, og et pop-up event i Fælledparken, hvor der kom over 30 børn og barnlige sjæle og spillede med. Der var mange unge kvinder, som coaches fra hele landet og unge piger der fik spillet en masse og hygget sig på tværs af klubber og nogle fandt oven i købet en softball klub.

Sæsonen endte, og der kom den kendte ro på softball-begivenhederne efter slutspillet, men der bød sig fortsat muligheder for udvalget i Pige Indsatsen. Sveriges Softball Forbund viste interesse for konceptet og efter nogle måneders arbejde, fik de et konceptkatalog, som kunne lægge grundstenene, for at de selv kunne køre projektet. I 2024 er der nu blevet offentliggjort ikke mindre end seks events i det svenske! Vi er glade for at kunne hjælpe svenskerne i samme situation som os og håber de får gavn af projektet samt at det kan videreudvikle sig i samarbejdet fremover og måske krydse endnu flere grænser.

I 2024 bliver der igen afholdt Girls at Bati Danmark og klubberne der afholder i år har selv budt ind på at få konceptet forbi og der er i samarbejde fundet datoerne: 26. maj i Vikings Softball Klub på Amager og 11. august i Stars Softball Klub i Egedal. Der vil løbende komme pop-up events over sommeren hvor udvalget breder softball endnu længere ud.