Ny bestyrelse

Den længe siddende formand for bestyrelsen Henriette Gilhøj, valgte ikke at genopstille til bestyrelsen ved dette års repræsentantskabsmøde. 

Der skulle derfor vælges en ny formand. Her blev Mette Nissen-Jakobsen valgt, uden modkandidater. 

Derudover blev flg. valgt ind i bestyrelsen:

Helle Sylvest – Gladsaxe Softball og Baseball Klub

Anton Schiøtz Brown – Gladsaxe Softball og Baseball Klub

Peter Christensen – Ballerup Vandals

Rod Moore – Århus Baseball Softball Klub (Suppleant)

Repræsentantskabsmøde den 25. marts 2023

Kære Klubber, udvalg og frivillige

Som tidligere varskoet, fremsendes den endelige indkaldelse til årets repræsentantskabsmøde i Dansk Softball Forbund samt tilhørende materiale DSoF samlet mappe

Dato, tid og sted: Den 25. marts, klokken 12:00 Vinøs, Lergravsvej 30, 2300 København S.

Frivillige af alle slags er velkomne til repræsentantskabsmødet, men de har kun stemmeret, hvis de samtidig er delegeret for deres klub.

Hvis formanden ikke deltager, skal der medbringes en fuldmagt. Hver klub har to stemmeberettigede deltagere, men flere er velkomne.

I lighed med tidligere år udsendes materialet kun elektronisk.

Husk tilmelding her senest den 18. marts.  

Jeg håber, vi ses den 25. marts!

På Bestyrelsens vegne

Henriette Gilhøj

Formand Dansk Softball Forbund

 

Varsling af Repræsentantskabsmøde i Dansk Softball Forbund

Til klubber og frivillige i Dansk Softball Forbund

I henhold til lovene indkaldes hermed til Repræsentantskabsmøde i Dansk Softball Forbund den 25. marts 2023 i Hovedstadsområdet kl. 12.

Præcist sted meddeles senere.

Der gøres opmærksom på, at formanden er på valg.

Vedlagt skabelon til ændringsforslag – hvis I er i tvivl om jeres forslag kan vedtages, så kontakt venligst bestyrelsen; så finder vi hjælp til gennemlæsning inden endelige indsendelse.

Forslag fra medlemmerne skal være Forbundet i hænde senest 6 uger før mødets afholdelse – dvs. 11. februar 2023.

Bestyrelsen offentliggør den endelige dagsorden, eventuelle bilag samt de foreløbige regnskaber til medlemmerne, senest 2 uger før mødet – dvs. den 10. marts 2023.