Endeligt program for Indoor U15

Søndag den 26. februar 2023 er der Indoor U15 i Odense, og det endelige kampprogram er nu klar – læs mere her

Adresse information: 

Dyrup/Bellinge hallerne, Tranehøjen 5, 5020 Odense SV. 

Tidsplanen for dagen er som følger:

9.00  Træner-/holdledermøde. Hvert hold sender minimum én repræsentant og også gerne deres scorekeeper

  • De fynske hold byder evt. ind med erfaringer fra deres turnering.
  • Vi vender lige reglerne og afklarer evt. spørgsmål.
  • Evt. lokale ”ground rules” Fx er der en homerun linje i hallerne der kan bruges.
  • Scorekeepere taler scorekeeping igennem.

9.30  De første kampe starter
11.50 Frokostpause
12.30 Næste runde starter
15.00 Farvel og tak for denne gang

Link til at følge med i turneringen findes her

Vi glæder os til en spændende og sjov dag, alle ønskes en rigtig god turnering.

DM 2023, foreløbigt program

Så er de foreløbige DM programmer 2023 for Dame, Herre 1, Herre 2, Slowpitch, u12, u15 og u19 divisionerne klar til gennemsyn.

Se også det foreløbige slutspilsprogram samt ansøgningsskema i forhold til værtskab. Bemærk at slutspillet hos både herrer og damer vil blive et page-system, hvor de 4 bedste hold fra grundspillet deltager.

Herrernes 1. division består igen hovedsagelig af weekendkampe, plus to eliteturneringer. Kampene ved eliteturneringerne tæller med i DM turneringen.

Desuden afvikler Odense Giants en 40 års (Tillykke!!) Jubilæumsturnering i juni måned.

Igen i år vil der være et lille slutspil om H2-mesterskabet. Mere om dette slutspil følger.

Meningen med gennemsynet er som tidligere år at:

1. at fange tekniske fejl i DM-programmerne, såsom datofejl, overlap af tidspunkter m.m. – som uden videre kan tilrettes.

2. at klubberne har mulighed for at foreslå kampflytninger, hvis der kan siges at være ”vægtige” argumenter eller forhold der taler for dette.

3. specielt for landsholdene: Der kan ikke lægges landsholdstræninger på kampdage for alders gruppen. F.eks. kan u18 landsholdet ikke træne på dage, hvor der ligger u19 kampe.

Alle klubber har mulighed for at komme med forslag til rettelser frem til og med søndag d. 26. februar 2023.
Rettelsesforslag fremsendes til: tudv@softball.dk.

Bemærk! At det generelt påhviler holdene selv at komme med forslag til alternative løsninger, for så vidt angår forhold under ovenstående pkt. 2. Og at der skal være “vægtige” argumenter til grund for ændringsforslag. Alle velbegrundede forslag vil naturligvis blive taget op til overvejelse.

Det er målet at kunne udsende de endelige tilrettede DM programmer senest 15. marts.

Ovenstående information er udsendt direkte til klubberne på mail den 8. februar. 

U12 og U15 indendørsturneringer på plads

Så datoerne til årets U12 og U15 Indendørsturneringer fastlagt.

Baseret på input fra evalueringsmøderne bliver årets turneringer lidt anderledes.

U15 – den 26. februar i Odense

Odense Giants har igen skaffet to store haller – Det kan kun blive godt!

Turneringen afvikles som “Indoor” softball. Detaljer følger, men I kan godt allerede nu reservere dagen!

U12 – den 5. marts i Ballerup

Der vil blive spillet i to haller, hvor den ene afvikler kampe for begynder/let øvede, og den anden hal kampe for  let øvede/øvede

Det bliver også af typen “Indoor” – Reservér spillere og dagen allerede i dag!

På vegne af juniorudvalget